Grenaa: 90-årig kvinde bestjålet i sit eget hjem af ukendt kvinde, der stak en løgn
Udenlandsk kvinde med accent efterlyses for tyveri i Posthaven i Grenaa
Arkiv
En 90-årig kvinde fik onsdag aften klokken 20 pludselig besøg af en ukendt kvinde i sit hjem i Posthaven i Grenaa.
Den ubudne kvinde fortalte, at hun havde en gave med til den 90-årige, og de satte sig i køkkenet og snakkede lidt, indtil kvinden gik ud til sin bil for at hente gaven. Hun kom dog aldrig tilbage, og senere viste det sig, at der var stjålet nogle tusinde kroner fra hjemmet.
Tyveriet blev anmeldt torsdag af et familiemedlem. Tricktyven beskrives som en udenlandsk kvinde, der talte dansk med accent. Hun var tynd og cirka 40-50 år.
Det oplyser Østjyllands Politi.
jr