Fortsæt til indhold

STORALARM til forældre: Populært legetøj kan skade lever, nervesystem og give kræft

Miljøstyrelsen advarer mod legetøj af typen squishies, der kan skade børns helbred.

Krimi
Daniel Sennek

Miljøstyrelsen har analyseret 12 typer af det populære skumlegetøj, Squishies, for afgasning af kemiske stoffer. Samtlige 12 testede produkter afgav skadelige stoffer i så høje koncentrationer, at det kan medføre risiko for alvorlige sygdomme.

Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at man bortskaffer alle squishies i hjemmet og undlader at købe nye squishies, skriver de i en pressemeddelelse.

Se fotos af de ulovlige squishies og navn på forhandlerne her

"Ud fra et forsigtighedshensyn finder vi det rigtigst at opfodre forbrugerne til helt at undgå skumlegetøj af typen squishies, indtil der er sikkerhed for, at legetøjet ikke er giftigt," siger kontorchef Magnus Løfstedt fra Miljøstyrelsen.

Læs Miljø- og Fødevareministeriest pressemeddelelse om squishies

De undersøgte 12 produkter er alle produceret i Kina, men er købt i legetøjsbutikker, danske netbutikker, samt netbutikker fra ikke EU lande.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil nu tage de nødvendige skridt til at få fjernet de konkrete produkter fra markedet.

Flere forskellige giftstoffer