Fortsæt til indhold

Afbrændingsforbud: Sankthansbål er aflyst

Østjyllands Brandvæsen har indført afbrændingsforbud, der omfatter Sankthansbål

Krimi
Arkiv

Der bliver ikke noget Sankthansbål i år i Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø kommuner.

Østjyllands Brandvæsen har i dag 15. juni på grund af den langvarige tørke indført forbud mod afbrænding i det fri, herunder Sankthansbål.

Det er fortsat tilladt at bruge ukrudtsbrændere og grill med videre, hvis man gør det under kontrollerede forhold og er påpasselig. Man skal holde et passende opsyn, indtil ild og gløder er slukket på en måde, så der ikke er fare for, at der senere opstår en brand. Det anbefales samtidigt, at nærområder eventuelt vandes, og at man har slukningsredskaber i nærheden.

Afbrændingsforbuddet gælder afbrænding af:

  • Haveaffald (Er i forvejen reguleret i kommunernes affaldsregulativer)
  • Halm, halmstakke og lignende, der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer
  • Hugstaffald, kvas og lign fra skovbrug
  • Siv og rør, der står på roden i søer, åer, moser, rørskove og enge
  • Lyng, der står på roden, hede- og mosetørv samt hede- og mosejord
  • Bål, herunder sankthansbål

Følgende undtages:

  • Grill (trækul, træbriketter og gas)
  • Mindre bålfade
  • Apparater og lignende, der fungerer ved forbrænding af fast, flydende eller gasformigt brændstof, for seksempel svejse- eller skæreaggregater, blæselamper, lyskilder, terrassevarmere, ukrudtsbrændere og udtørringsapparater med videre.
  • Koge og varmeapparater til madlavning

For alle undtagelser gælder, at det skal foregå på et underlag, der ikke kan brænde, og at man er særlig forsigtig, når man bruger ild i det fri.

jr