Politirapporten: 19-årig kunne ikke styre sin mund og langefinger
Politiet havde fat i ung mand to gange i går aftes
En 19-årig mand gjorde sig onsdag aften uheldigt bemærket to gange ovefor politiet.
Klokken 23.17 var han passager i en bil på Viby Ringvej i Viby, da han lænede han sig ud af vinduet og gav en patrulje en strakt langfinger. Han fik derfor en sigtelse for at forstyrre den offentlige orden, da betjentene indhentede ham.
Klokken 00.07 var den unge mand på spil igen. Denne gang stod han på Ludvig Holbergs Vej i Åbyhøj og råbte og skreg af en anden person. En patrulje kom frem og bad ham dæmpe sig. Det hjalp dog ikke på den 19-åriges råberi, og til sidst anholdte betjentene ham og sigtede ham nok engang for at forstyrre den offentlige orden. Det oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.
Andre nyheder fra døgnrapporten:
Hjælpsom mand viste sig at være tricktyv
En 57-årig kvinde blev i går kl. 15.20 bestjålet af en mand, da hun var ved at stige på toget på banegården i Aarhus. Da hun stod ved toget, henvendte en venlig mand sig til hende på engelsk og hjalp med at bære hendes kuffert ind. Bagefter tog han sin egen kuffert og steg ud, lige inden toget begyndte at køre. Først da han var væk, opdagede kvinden, at hun havde fået stjålet sin mobiltelefon fra lommen.
Den 'hjælpsomme' mand beskrives som:
- Sydeuropæisk af udseende, brun hud – meget solbrændt
- 45-55 år
- Ca. 180 cm høj
- Brunt/gråsprængt kort hår
- Iført skjorte og cowboybukser
- Medbragte en kuffert
Anholdt efter bortvisning fra værtshus
En 19-årig mand blev i nat kl. 4.53 anholdt, efter at han gentagne gange havde forsøgt at komme ind på en beværtning på Åboulevarden i Aarhus. Manden var blevet bortvist efter at have chikaneret nogle gæster, men det havde han ifølge dørmanden svært ved at acceptere, og han blev ved med at forsøge gå ind igen. Da han ifølge dørmanden til sidst blev aggressiv og ville slås, blev han tilbageholdt, til politiet kom frem. De anholdt ham og sigtede ham for brud på restaurationsloven.
To biler udbrændt i Tilst
To biler brændte i nat helt ud og en tredje blev fik lettere brandskader på Ertebjerg i Tilst. Politiet fik anmeldelsen om branden kl. 3.38. Da branden var slukket, kunne politiet konstatere, at ilden var startet i den ene bil og derefter havde bredt sig til de to andre. Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i private hjem i Aarhus Kommune:
På Pilevej i Risskov begået mellem tirsdag 26/6 kl. 23.00 og onsdag 27/6 kl. 7.00
På Violvej i Risskov begået onsdag 27/6 mellem kl. 8.00 og kl. 14.30
På Skæring Skolevej i Skæring ved Egå begået mellem tirsdag 26/6 kl. 15.00 og onsdag 27/6 kl. 10.30
På Mariane Thomsens Gade i Aarhus C begået lørdag 23/6 mellem kl. 16.00 og kl. 18.30
På Kronborgvej i Tilst begået torsdag 28/6 mellem kl. 5.30 og kl. 6.40
jr