Ung kvinde jagtes: Prøvekørte bil - men kom aldrig tilbage
En sort Skoda Octavia Combi med reg. nr. XY 43 367 blev søndag aften stjålet, da ejeren ville sælge bilen på Den Blå Avis.
Bilen blev stjålet, da den nu forurettede ejer havde den til salg på Den Blå Avis. Ejeren blev kontaktet af en mand, der ledte efter en bil til sin søster - og de to aftalte at søsteren skulle komme og prøvekøre bilen.
Da kvinden ankom var hun alene, og de aftalte, at hun skulle køre en tur på 30-40 minutter. Kvinden kom dog aldrig tilbage med den sorte Skoda Octavia Combia, årgang 2006, med reg. nr. XY 43 367. Hun tog heller ikke sin telefon.
Kvinden beskrives som:
Dansk af udseende, 25-27 år, 170-175 cm. Spinkel af bygning med hvidt, mellemlangt hår. Yderligere kendetegn: Havde en speciel hårfarve, måske grøn eller lilla, Talte: Dansk, Iført: Mørkeblå Jeans, mørkegrå langærmet bluse, Medbragte: Håndtaske.
Tyveriet skete fra Strandvejen i Otterup på Fyn.