Fortsæt til indhold

62-årig kvinde amok: Lavede samlejebevægelser foran politiet og sloges med anden kvinde

Anholdt flere gange i løbet af weekenden

Krimi
Arkiv

En 62-årig kvinde fra Maribo på Lolland gik amok flere gange i weekenden, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Blandt andet fredag klokken 19.05 hvor hun i Nykøbing Falster først var meget højrøstet og siden foretog samlejebevægelser foran en patrulje. Hun blev anholdt og sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden. Hun blev kørt på stationen i Nykøbing, hvorfra hun blev løsladt klokken 22.46.

Søndag formiddag klokken 10.57 dukker kvinden igen op på døgnrapporten. Denne gang i Lov nær Næstved. Her havde kvinden været i håndgemæng med en anden kvinde, og nu ville den 62-årige ikke forlade stedet. Hun var stadig meget højrøstet og temmelig beruset, så hun blev endnu engang anholdt. Hun blev løsladt søndag klokken 15.46, oplyser politiet.