Afghansk dreng tiltalt for voldtægt af 14-årig pige: "Det var satan, der styrede mig!"
Den 16-årige dreng med afghanske rødder, der er anklaget for at have voldtaget en 14-årig pige i Broen Shopping i Esbjerg den 31. marts, blev ifølge ham selv styret af satan, da de havde samleje på et toilet.
Sådan lød en del af den 16-åriges forklaring i retten, da sagen fredag blev indledt, skriver JydskeVestkysten.
Den 16-årige dreng forklarer, at han sammen med en anden afghaner er på vej til banegården for at tage toget, da fire piger råber dem an. Den 14-årige skulle tilbudte den 16-årige sex.
"Jeg var chokeret og har aldrig været sammen med en pige før. Det var satan, der ledte pigerne til os, så vi ikke kom med toget som planlagt. Alt foregik på pigens initiativ, jeg er muslim og ville aldrig gøre sådan noget. Jeg opfatter det som om, det var satan, der styrede mig. Pigen lyver, når hun siger, det var mig, der tog initiativ til noget, måske fordi hun har en familie, som hun er bekymret for," forklarede drengen i retten ifølge JydskeVestkysten.
Drengen foklarede, at pigen trak ham med til Broen Shopping og ind på et toilet, hvor hun udførte oralsex på ham. Herefter satte hun sig oven på ham og pressede hans lem op i hende. Alt sammen uden hans accept.
Den 14-årige pige har forkalret, at den 16-årige dreng tvang hende ind på toilettet, låste døren og tvang sig til samleje og oralsex, mens pigen flere gange råbte stop og forsøgte at komme væk.