Stor anholdelsesaktion mod rockere og bander på hele Sjælland
Aktionen varer hele torsdagen
Jacob Nielsen
Sommerferien står for døren, men det bliver sandsynligvis til en sommer i skyggen for flere personer med tilknytning til de kriminelle bander.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har fra morgenstunden torsdag i tæt samarbejde med Københavns Politi, København Vestegns Politi, Nordsjællands Politi og Særligt Efterforskningscenter Øst iværksat en større anholdelsesaktion på flere adresser på Sjælland, Lolland, Falster og i hovedstadsområdet.
Aktionen er rettet mod personer med tilknytning til flere forskellige rocker- og bandegrupperinger.
Politiet har ikke yderligere kommentarer på dette tidspunkt, men oplyser at aktionen vil løbe over det meste af dagen.