Fortsæt til indhold

27-årige Nicolai snød kæreste for mere end en million: "Jeg vil hellere dø end gøre det igen"

To år og tre måneder skal Nicolai Schjødt Christensen fra Horsens i fængsel. Årsagen til det er, at han igennem mere end et år optog stribevis af lån i sin tidligere kærestes navn

Krimi
Daniel Sennek

27-årige Nicolai Schjødt Christensen fra Horsens tilstod at have begået bedrageriet for mere end en million kroner mod sin tidligere kæreste og et utal af banker og långivere. Ifølge ham selv, var det ludomani, der drev ham til det.

Dommen endte på to år og tre måneders fængsel, skriver Horsens Folkeblad.

Jeg er helt færdig med at begå bedrageri. Jeg vil hellere dø end begå nye forhold

De forskellige beløb var af meget variende størrelse. Alt fra et par tusinde og op til 75.000 kroner. Via telefon, mail eller låneformularer udfyldte han kærestens navn, og når det var godkendt, så godkendte han det selv med kærestens NemID. I alt blev han dømt for mere end 35 tilfælde af bedrageri, dokumentfalsk, databedrageri og forsøg på det.

"Jeg er helt færdig med at begå bedrageri. Jeg vil hellere dø end begå nye forhold. Det har ikke været til at holde ud," lød det fra den dømte, som også understregede, at han ikke mente, bedrageriet havde ramt privatpersoner, men kun banker og lånudbydere, ifølge Horsens Folkeblad.