Fortsæt til indhold

Livreddere advarer om populære strande: Her er det livsfarligt at bade

Advarslen kommer efter at en 68-årig mand fredag mistede livet ved en drukneulykke ved mole

Krimi
Arkiv

Livredderne langs Nordsjællands kyst advarer badegæsterne. Visse steder kan det være livsfarligt at bade.

"Lad være med at bade nær bølgebrydere og moler. Det kan være forbundet med livsfare, når der er pålandsvind," siger John Heine Mogensen, chef for Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste til Frederiksborg Amts Avis.

Advarslen kommer efter at en 68-årig mand fredag mistede livet ved en drukneulykke ved molen nær Trekanten strand i Hundested. Her er Halsnæs Kommune i samarbejde med livredderne og Hundested Havn ved at etablere en flydespærre for at holde badende væk fra området ved stensætningen, hvor der pludselig kan være dybt og opstå udadgående strøm.

Problemet er det samme ved bølgebryderne på de andre mest populære strande på nordkysten, i Hornbæk, Tisvildeleje og Liseleje, skriver Frederiksborg Amts Avis.