Fortsæt til indhold

20-årig død på stedet: Forbipasserende mødt af skræmmende syn

En 20-årig mand fra Haderslev er tidligt fredag morgen omkommet i en soloulykke nordøst for Haderslev.

Krimi
Daniel Sennek

Den 20-årig mand var alene i den bil, som han af endnu ukendte årsager mistede herredømmet over og kørte af vejen. Herefter trillede bilen - med den unge mand bag rattet - rundt og endte på taget på en mark ved Ladegårdvej nordøst for Haderslev.

Det skriver JydskeVestkysten.

Den unge mand sad fastklemt, da en forbipasserende opdagede ulykken. Der blev øjeblikkeligt alarmeret via 112. Men det var forgæves, da den unge mand var død på stedet.

Politiets bilinspektører var fredag morgen i gang med de tekniske årsager, oplyser lokalpolitiet i Haderslev. Politiet formoder, at der kan være tale om, at for høj fart kan have forårsaget ulykken.

Den unge mands pårørende er blevet informeret om ulykken.