Fortsæt til indhold

Skanderborg: Ung bilist kørte ind i lygtepæl i nat

Mindre færdselsuheld uden personskade

Krimi
Arkiv

En 18-årig mand kørte i nat galt i bil på Skanderborgvej i Skanderborg.

Det skete klokken 04.50, hvor han af ukendt årsag mistede kontrollen med bilen og kørte ind i en lygtepæl, der stod i midterrabatten.

Han kom heldigvis ikke til skade, og der skete kun mindre skade på bilen.

Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi. Politiet kan ikke umiddelbart svare på, hvor på Skanderborgvej uheldet skete.

jr