Fortsæt til indhold

Politirapporten: Vagt tilbageholdt teenagere med stjålet knallert

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

Forældrene til to drenge på 15 og 16 år fik i nat et opkald fra politiet, da deres børn var blevet taget på fersk gerning med en stjålet knallert.

En vagt på en byggeplads på Høegh-Guldbergsgade i Aarhus C opdagede de to drenge klokken 23.15, da de kom slæbende med en knallert. Han fattede mistanke til, at knallerten ikke var deres, og han tilbageholdt derfor drengene og ringede til politiet.

Da betjentene kom frem lidt efter, indrømmede begge drenge, at de havde taget knallerten. Via stelnummeret fandt politiet frem til den retmæssige ejer, som havde parkeret knallerten på Falstersgade.

Drengene blev sigtet for tyveri og deres forældre blev underrettet.

Døgnet i øvrigt:

Brand i container

Østjyllands Politi fik i nat kl. 1.24 en anmeldelse om en brand i en container på Gudrunsvej i Brabrand. Det viste sig, at ukendte gerningsmænd havde sat ild til nogle paller, der lå i containeren. Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, der ikke nåede at brede sig.

Færdsel

Der skete et færdselsuheld i går kl. 16.00 på Randersvej i Trige. En 26-årig kvindelig cyklist svingede ud på vejen og blev ramt af en bil ført af en 40-årig kvinde. Cyklisten brækkede kæben og blev kørt på skadestuen.

En 23-årig mandlig bilist blev i nat kl. 00.57 anholdt og sigtet for narkokørsel på Havkærvej i Tilst. Han blev også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da betjentene fandt lidt kokain i hans ene lomme.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds

  • På Konkylievej i Egå begået mellem lørdag d. 23/6 kl. 17.00 og mandag d. 25/6 kl. 8.00