Mistænkeligt dødsfald: Ung mand fundet død i vandkanten
Politi og ambulance er på stedet
Arkiv
"Vi er pt. til stede i Frederikssund omkring Roskilde Fjord, da der er fundet en død person ved vandet. Undersøgelser pågår, og det er derfor for tidligt at sige, hvad der ligger bag."
Sådan lyder det fra Nordsjællands Politi på Twitter.
"Vi er i gang med at undersøge et mistænkeligt dødsfald. En person er fundet i vandkanten," siger politikommissær i Nordsjællands Politi Allan Lørup til Ekstra Bladet.
Ifølge politikommissæren er der tale om en ung mand.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Byvej afspærret, og både politi og ambulance er på stedet.
Opdateres...