Fortsæt til indhold

31-årig kvinde på vej hjem fra fest: Mareridtet begyndte, da hun gik forbi udenlandske mænd

En 31-årig kvinde blev natten til søndag overfaldet i Nykøbing Falster af en gruppe på seks til otte personer, da hun var på vej hjem fra fest.

Krimi
Arkiv

På vej hjem fra en fest skulle en 31-årig kvinde fra Nykøbing Falster under en viadukt. Uheldigvis for hende, befandt der sig der en gruppe mænd, der ikke ville hende noget godt.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi til TV ØST.

Det hele udspillede sig klokken 02.12, da kvinden cykler ad Godthåbsvej og står af cyklen ved viadukten under Gedser Landevej. Her passerer hun en gruppe på 6-8 personer, der råber af hende. Pludselig slår en af dem kvinde, der samtidig bliver befamlet, da hun befinder sig på jorden.

Kkvinden kommer heldigvis på benene og får skyndt sig væk fra stedet. Ifølge politiet får kvinden en hudafskrabning og en hævelse.

"Der er ingen af personerne, der forsøger at følge efter kvinden, så derfor kan hun komme væk derfra," siger vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Den 31-årige kvinde ser ikke så mange detaljer under overfaldet, så det er et sparsomt signalement, hun indtil nu har givet politiet, men hun beskriver to af gerningsmændene

1: Mand, udenlandsk oprindelse, sort, kort fuldskæg og var iført mørkt tøj.

2: Mand, samme udenlandske oprindelse som den anden mand, havde bar overkrop og en stor tatovering hen over brystet.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.