Falsk vicevært stjal pung fra 70-årig kvinde
Tricktyv skaffede sig adgang til lejlighed
For nogle måneder siden var der store problemer med tricktyve, der opsøgte ældre aarhusianere og skaffede sig adgang til deres lejligheder ved at udgive sig for viceværter, udsendte fra forsyningsselskaber eller sågar plejepersonale.
Den seneste tid er bølgen af den slags tricktyverier stilnet af, men torsdag blev en 70-årig kvinde udsat for den slags grænseoverskridende svindleri.
Kloken 16.15 fik hun stjålet sin pung af en mand, der udgav sig for at være vicevært.
Manden kom pludseligt ind i hendes hjem på Voldbækvej i Brabrand og sagde, at han var ved at se på radiatorerne i lejlighederne.
Efter at have gået lidt rundt i hjemmet, gik han igen, og først senere opdagede kvinden, at hendes pung var væk.
Hun beskriver manden som værende:
- Mellemøstlig af udseende, brun hud
- Ca. 175-180 cm. høj
- Kort, sort hår
- Ubarberet
- Talte dansk med accent
- Iført cowboybukser og mørk dynejakke
dp