Fortsæt til indhold

Video: Voldsom brand i hus ved Kolind

Politiet henviser til, at man ikke kører unødigt på de små veje i området

Krimi
Jeppe Rafn

Redningsmandskab fra Beredskab & Sikkerhed arbejder lige nu på at slukke en brand i et hus på Ebdrupvej ved Kolind.

Røgen fra branden kan ses langt omkring, og Østjyllands Politi opfordrer til, at man ikke kører unødigt på de mindre veje i området, da der skal brandbiler frem.

Gårdbrand Ebdrupvej v. Ebdrup/Kolind. Røgen kan ses langt omkring. Redningsberedskabet og politiet arbejder på stedet. Undgå unødig kørsel på de små veje omkring, da der skal brandbiler frem.#politidk

— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) 8. juli 2018

Branden blev anmeldt klokken 12.31, og på billeder fra stedet kan man se meterhøje flammer over huset samt røg komme ud af husets vinduer.

Herunder kan du se en video fra branden:

Video: ØXENHOLT FOTO

Knap en halv time senere, klokken 12.58, blev der anmeldt en naturbrand ligeledes i Kolind. Ifølge Østjyllands Politis vagtchef Martin Christensen er der dog formentlig tale om den samme brand, der nu blev anmeldt som naturbrand, men altså er en brand i et hus.