Fortsæt til indhold

Pistol-røveri mod Rema 1000

En mand røvede tirsdag aften Rema 1000 på Oddervej i Højbjerg

Krimi
Arkiv

Rema 1000 på Oddervej i Højbjerg anmeldte tirsdag aften klokken 22.05, at en medarbejder netop havde været udsat for et røveri. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Medarbejderen forklarede, at en mand var kommet hen til kassen og med en pistol havde truet ham til at udlevere kontanter og cigaretter. Gerningsmanden lykkedes med sit ærinde og stak af fra stedet.

Flere personer var vidner til episoden og kunne beskrive ham som:

  • Cirka 185-190 cm.
  • Dansk af udseende
  • Spinkel af bygning
  • Meget tynd i kæbepartiet
  • Iført sorte cykel-solbriller og almindelige sko
  • Medbragte en gul Netto-pose og en pistol

Østjyllands Politi efterforsker sagen og hører gerne fra borgere, der kan bidrage med oplysninger. Har man oplysninger i sagen, bedes man ringe 114.

jwh