Fortsæt til indhold

Kvindelig narkobilist taget på motorvejen

En kvinde var både påvirket af narko og spiritus, da politiet lørdag morgen standsede hende siddende bag rattet i en bil

Krimi
Arkiv

En 27-årig kvindelig bilist var særdeles påvirket af både narko og alkohol, da en politipatrulje tidligt lørdag morgen standsede hende på Herningmotorvejen ved Låsby. Det oplyser dagens vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

Klokken 05.23 blev den 27-årige kvinde standset rutinemæssigt af politiet på motorvejen. et pust i alkometret og i narkometret gav udslag, hvilket fik politiet til at tage kvinden med tilbage på stationen til en blodprøve.

Kvinden havde desuden fået frakendt kørekortet, så hun blev derfor også sigtet for at have kørt bil i frakendelsesperioden.

jwh