Kvinde fundet død i swimmingpool
Blev formentlig ramt af et ildebefindende og druknede
Jacob Nielsen
En 65-årig kvinde blev natten til onsdag fundet død i en swimmingpool i baghaven til et hus på Ejervænget i Nakskov. Det skriver folketidende.dk.
Husets mandlige beboer slog alarm til politiet klokken 00.36, og han har efterfølgende fortalt, at den 65-årige kvinde gik i swimmingpoolen ved midnatstid.
Under svømmeturen har hun formentlig fået et ildebefindende og er derefter druknet. Politikommissær Claus Jørgen Pedersen fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi understreger også overfor Folketidende, at der ikke umiddelbart er noget mistænkeligt omkring dødsfaldet.
Dødsårsagen skal fastslægges præcist ved et ligsyn.