Fortsæt til indhold

Politiet er tættere på at finde formodet voldtægtsforbryder

På Twitter oplyser Østjyllands Politi, at man har modtaget mange henvendelser på gårsdagens efterlysning af en formodet voldtægtsforbryder

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi efterlyste torsdag med billeder en ung mand, som menes at have stået bag en voldtægt ved banegården i Aarhus. Efterlysningen har givet mange gode henvendelser, lyder det fra Østjyllands Politi, som fredag takker for hjælpen i et opslag på Twitter.

Samtidig opfordrer politiet til, at medier sletter billedet af den formodet voldtægtsmand, hvilket Lokalavisen Aarhus respekterer og derfor har slettet billedet af manden i den artikel, som blev bragt torsdag.

Kvinde mødte manden på banegården

Voldtægten skulle angiveligt have fundet sted i starten af sidste måned. En 52-årig kvinde anmeldte 7. juli klokken 6.16, at hun var blevet voldtaget af en mand, hun havde mødt klokken 5.55 på banegården i Aarhus.

Ifølge kvinden mødte hun manden tilfældigt på banegården, hvor hun ledte efter et toilet. Derefter var de fulgtes ad for sammen at finde ét og gik sammen ind i en baggård i Rosenkrantzgade. Kvinden forklarede til politiet, at hun her blev overfaldet og voldtaget. Den formodede gerningsmand løb fra stedet i retning af Ryesgade.

jwh