Død person fundet i telt
Jacob Nielsen
En person er tirsdag eftermiddag fundet død i et skovområde nær Nykøbing Mors. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.
En hundelufter bemærkede et telt, som han undersøgte nærmere. I teltet fandt han den afdøde person, som på grund af dets tilstand må have ligget i teltet et stykke tid. Liget er, ifølge BT, kørt til retsmedicinsk afdeling i Aarhus, hvor man i første omgang skal fastslå dets køn og efterfølgende identiteten på vedkommende.