Fortsæt til indhold

VM i Sejlsport: Syv personer sigtet for at sejle for stærkt ved Aarhus Havn

Østjyllands Politi har øget fokus på aktiviteterne på havet under VM i Sejlsport

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi har i forbindelse med den særlige indsats under VM i Sejlsport sigtet flere personer for at sejle for hurtigt ved Aarhus Havn. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Under VM er Østjyllands maritime betjente nemlig på vandet for at sikre, at arrangementet forløber som det skal, og at reglerne for sejlads i og omkring havnen bliver overholdt.

Konkret er der tale om syv personer, der siden tirsdag er blevet sigtet for at sejle for stærkt nær havnen. Seks af dem i speedbåd, en enkelt på vandscooter. De har alle sejlet planende inden for den zone på 300 meter fra kysten eller havnekanten, hvor det er forbudt at sejle så stærkt.

jwh