Politirapporten: 19-årig voldsmand tilbageholdt på Lille Torv
Vold på Lille Torv, brand i et køkken og flere indbrud. Her er politirapporten
I forbindelse med en anden politiopgave på Lille Torv blev en patrulje natten til fredag klokken 4.00 opsøgt af nogle vidner, der fortalte, at en mand netop var blevet slået i ansigtet få meter derfra. Det oplyser Østjyllands Politi i døgn
De kunne desuden udpege gerningsmanden, der var ved at forlade stedet. Han, en 19-årig mand, blev tilbageholdt og sigtet for vold.
Døgnet iøvrigt
Køkkenbrand i Aarhus C
Det var sandsynligvis noget papir, der torsdag klokken 15.09 startede en køkkenbrand på Rudolph Wulffs Gade i Aarhus. Branden opstod i forbindelse med madlavning, hvor blusset på komfuret var tændt. Her formodes det, at noget papir eller lignende blæste ind på kogepladen, så der kom ild. Ingen kom noget til.
Færdsel
En 25-årig mand blev torsdag klokken 16.30 sigtet for narkokørsel, da han blev standset i bil på Åby Ringvej i Brabrand. Den 26-årige mandlige passager blev fundet i besiddelse af hash og blev sigtet for dét.
En 18-årig mand blev natten til fredag klokken 00.09 sigtet for spritkørsel, da han kørte galt i sin bil på Grenåvej i Skødstrup. Han kom umiddelbart ikke noget alvorligt til.
En 25-årig mand blev natten til fredag klokken 1.22 sigtet for narkokørsel, da han blev standset i bil på Jægergårdsgade i Aarhus.
Indbrud
- På Skæring Havvej i Egå begået mellem onsdag d. 25/7 kl. 20.00 og i går kl. 8.30
- På Gemmavej i Højbjerg begået mellem onsdag d. 25/7 kl. 16.00 og i går kl. 7.00
- På Kunnerupvej i Kolt ved Hasselager begået i går mellem kl. 11.15 og kl. 16.15
- På Trillegårdsvej i Aarhus V begået i går mellem kl. 14.0 og kl. 18.00
- På Nyløkkevej i Malling begået i går kl. 21.24
- På Harald Skovbys Gade i Aarhus C begået i nat mellem kl. 2.00 og kl. 5.00c
jwh