Kørestolsbruger sigtet for blufærdighedskrænkelse: Viste sit lem frem på togperron
En kvinde blev fredag morgen krænket og kontaktede politiet
Jacob Nielsen
En kvinde blev fredag morgen klokken 09 blufærdighedskrænket, da hun stod og ventede på toget på en perron på Haslev Station.
På perronen var også en mand i kørestol og han tog pludselig sit lem ud af bukserne og viste det frem for
kvinden.
Kvinden kviterede med at kontakte politiet, som fandt frem til manden, der er 66 år og fra Haslev.
Han er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelsen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.