Fortsæt til indhold

Politirapporten: 21-årig bilist kørte over for gult og ind i hus

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

Færdsel

Der skete et færdselsuheld tirsdag kl. 13.56 i krydset Dollerupvej/Silkeborgvej i Aarhus C. En 21-årig mandlig bilist kørte frem i krydset i samme øjeblik, som en 26-årig mand drejede til venstre ind foran. Den 21-årige forsøgte at undvige sammenstødet og endte med at køre frontalt ind i en husmur. Han kom dog umiddelbart ikke alvorligt til skade. Ud fra vidneudsagn på stedet sigtede politiet den 21-årige for at køre frem for gult og for at foretage en ulovlig overhaling lige inden. Den 26-årige blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Der skete et færdselsuheld i går kl. 13.16 på Frederiks Allé i Aarhus C. En 39-årig kvindelig bilist kørte op bag i en bil ført af en 46-årig kvinde. Den 46-årige blev efterfølgende kørt til tjek på skadestuen, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Den 39-årige blev sigtet for ikke at holde nok afstand i trafikken.

Der skete et færdselsuheld i går kl. 17.15 i krydset Viby Ringvej/Søren Frichs Vej i Åbyhøj. En 19-årig mandlig bilist kørte op bag i en bil ført af en 42-årig mand. Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet. Den 19-årige mand blev sigtet for manglende agtpågivenhed.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt 11 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds

På Glænøvænget i True ved Tilst begået mellem 12/8 kl. 00.00 og tirsdag d. 14/8 kl. 9.00

På Hejredalsvej i Brabrand begået tirsdag 14/8 mellem kl. 15.00 og kl. 15.35

På Stavnsvej i Tilst begået tirsdag 14/8 mellem kl. 7.30 og kl. 16.40

På Engholms Allé i Risskov begået tirsdag 14/8 mellem kl. 12.00 og kl. 22.45

Specialpatruljen bankede på hos mand med hash og våben

En 23-årig mand fik i går kl. 17.57 uventede gæster i sin lejlighed i Fredensgade i Aarhus, da Østjyllands Politis specialpatrulje dukkede op. De havde fået et tip om, at der var hash i lejligheden, og den lugt, der sivede ud af døren, fik mistanken til at vokse. Da betjentene kom ind i lejligheden, fandt de en mindre mængde hash og en totenschlæger. Begge dele blev han sigtet for at besidde.

jr