Fortsæt til indhold

Tyv stjal kød og dåseøl for over 1.000 kroner

Medarbejder fulgte efter butikstyv og tilkaldte politiet

Krimi
Arkiv

En 28-årig butikstyv havde øl og kød i poserne for over 1000 kroner, da han søndag klokken 19.24 forlod Fakta i Tordenskjoldsgade i Aarhus N.

Problemet var, at han ikke havde betalt for varerne. Det opdagede en medarbejder i butikken, der fulgte efter manden, mens han ringede til politiet. Da betjentene kom frem, var det derfor nemt at pågribe manden, som blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

Det skriver Østjyllands Politi i mandagens døgnrapport, der også indeholder nedenstående hændelser i Aarhus:

Færdsel

Der skete et færdselsuheld søndag klokken 23.20 i krydset Mindebro/Skolegade i Aarhus C. En 55-årig mandlig bilist og en 43-årig mandlig bilist kørte ind i hinanden. Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet.

Der skete et færdselsuheld søndag klokken 23.53 i krydset Grenåvej/Vejlby Centervej. En 26-årig mandlig fodgænger, der var på vej over vejen, blev ramt af en bil ført af en bil ført af en 48-årig mand. Den 26-årige slap umiddelbart med knubs og skrammer. Den 48-årige blev sigtet for manglende agtpågivenhed.

Indbrud

Der er i det seneste døgn anmeldt seks indbrud i private hjem i Aarhus Kommune:

  • På Langvad i Egå begået mellem fredag d. 3/8 kl. 12.00 og søndag d. 12/8 kl. 10.00
  • På Anker Jensens Vej i Åbyhøj begået søndag d. 12/8 mellem kl. 10.45 og kl. 10.47
  • På Multebærvej i Sabro begået søndag d. 12/8 kl. 2.00
  • På Ludvig Feilbergs Vej i Åbyhøj begået lørdag d. 11/8 mellem kl. 01.30 og kl. 14.30
  • På Langøvænget i True ved Tilst begået mellem fredag d. 10/8 kl. 19.00 og kl. søndag d. 12/8 kl. 15.00
  • På Sandkåsvej i Aarhus V begået søndag d. 12/8 mellem kl. 11.30 og 11.35

jr