Politirapport: Dreng skyld i færdselsuheld
Færdselsuheld, flere narkokørsler og et par indbrud. Her er uddrag fra politiets døgnrapport
En 17-årig dreng var tirsdag eftermiddag skyld i et færdselsuheld i Brabrand, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Klokken 16.54 på Engdalsvej ved Søparkvej i Brabrand påkørte den 17-årige bilist en bil ført af en 40-årig mand. Ingen kom umiddelbart noget til, der skete dog betydelig materiel skade. Den 17-årige blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Døgnets øvrige hændelser
En 26-årig mand blev tirsdag aften klokken 20.30 sigtet for narkokørsel, da han blev standset i bil på Marselis Boulevard i Aarhus C.
En 21-årig mand blev natten til onsdag kl. 1.10 sigtet for at køre bil uden førerret, da han blev standset på Pihlkjærsvej i Højbjerg. Han blev desuden sigtet for ikke at følge politiets anvisninger, da han fortsatte sin kørsel, selvom han blev bedt om at holde ind. Den 34-årige kvinde, som ejer bilen, blev sigtet for at overlade den til én uden kørekort.
En 32-årig mand blev natten til onsdag klokken 1.30 sigtet for spritkørsel, da han blev standset på knallert på Viby Ringvej i Viby.
En 21-årig mand blev natten til onsdag klokken 2.25 sigtet for narkokørsel, da han blev standset i bil på Strandvejen i Aarhus C. Han blev desuden sigtet for i det hele taget at køre bil, da han ikke havde førerret. Da det ikke var første gang, blev hans bil beslaglagt.
En 25-årig mand blev tirsdag klokken 18.52 sigtet for spritkørsel, da han blev standset i bil på Ravnsøvej i Risskov.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
- På Ertebjerg i Tilst begået i går mellem kl. 1.30 og kl. 9.00
- På Norges Allé i Aarhus N begået i går mellem kl. 19.40 og kl. 20.10