Roer slog alarm
Østjyllands Politi har netop oplyst, at man er ved at bjærge en person, der er fundet død i Brabrand Sø.
Den døde person blev fundet af en roer cirka klokken 13.30, oplyser politiet.
Vi er i øjeblikket ved at bjærge en afdød person, der blev fundet af en roer i Brabrandsøen i Viby ca. kl. 13.30. Der vil gå noget tid, inden vi har identificeret personen og undersøgt sagen nærmere. Vi kan derfor ikke oplyse yderligere p.t. #politidk
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) 13. april 2018
Politiet skriver på Twitter, at der vil gå noget tid, før personen er blevet identificeret.
Så sent som i går var politiet og Beredskabsstyrelsen ude med gummibåde på Brabrand Sø for at lede efter 20-årige Domas Samoska, der bor i Brabrand og har været forsvundet i tre uger:
LÆS OGSÅ: Politiet har ledt i Brabrand Sø efter forsvunden 20-årig
jr