Fortsæt til indhold

"Tre drenge løb fra stedet - hvem er de?"

Krimi
Arkiv

Lørdag aften blev brandfolkene fra Slagelse Brand og Redning beskudt med en raket under udrykning i Slagelse nordby. Det er ikke et nyt fænomen, da de også blev beskudt nytårsaften, hvor episoden gav anledning til stor omtale landet over.

Det skriver Sjællandske.

Brandfolkene blev beskudt med raketten lørdag aften klokken 21.50 på Kierulffsvej. De var blevet kaldt ud til fire aviscontainere i brand. I forbindelse med slukningen af branden blev der skudt en raket mod brandfolkene, oplyser vagtchef Ove Christoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

"Der er set tre drenge løbe fra stedet, men vi har ikke noget nøjagtigt signalement af dem, og har derfor ikke fundet dem. Men vi hører meget gerne fra folk, der kan fortælle os noget om sagen," siger vagtchefen til Sjællandske.