Fortsæt til indhold

Voldsom brand i Lyngby - omfattende skader og mange beboere skal formentlig genhuses

Krimi
Mikkel Brøgger Petersen

Både Beredskab Øst og Nordsjællands Politi melder om omfattende brand på Poppelhegnet i Lyngby. Det skriver man på Twitter.

Den første anmeldelse kom via 112 kort efter klokken halv seks mandag aften, og en time senere havde flammerne stadig godt fat i bygningen.

Nordsjællands Politi skriver:

"Poppelhegnet, Kgs. Lyngby. Brandvæsen og Politi på stedet. Flere opgange p.t. evakueret. Yderligere tilgår."

Og omkring klokken 19 skriver politiet:

" Slukning pågår stadig. Der er tale om en større brand med adskillilge brand- og røgskadede lejligheder. Flere opgange evakueret, og mange skal formentlig genhuses for natten."

Beredskab Øst skriver:

" Vi er massivt til stede. Ild i to lejligheder og brandspredning til taget."

"Hele tagetagen er overdynget i flammer, og brandfolk kæmper i øjeblikket med at evakuere beboerne og få branden under kontrol," siger Helge Poulsen, vagtchef hos Nordsjællands politi, til Ekstra Bladet og tilføjer:

" Branden er meget heftig, så vi aner ikke, hvor lang tid det kommer til at tage."

"Hele tagkonstruktionen er overtændt, og noget af den er styrtet ned på etagen nedenunder. Brandvæsen forsøger at slukke ilden fra flere sider,« fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Søren Bjørnestad, til BT .

Vi følger udviklingen.