Svært bevæbnet politi anholder mystisk mand
Svært bevæbnet politi har været tilstede både på Næstved Sygehus og ved den kommunale administrationsbygning i Rådmandshaven i Næstved netop nu.
Det bekræfter vagtchefen ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til sn.dk
Vagtchefen bekræfter dog overfor netop sn.dk, at det er i forbindelse med en jagt på en bestemt person. Det er ikke farligt at bevæge sig rundt i området, men vagtchefen slår fast, at man skal agere med sund fornuft i situationen.
SENEST: En yngre mand er blevet anholdt i en Netto tæt ved Næstved Sygehus, hvor politiet tidligere på eftermiddagen var mødt tilstærkt op i skudsikre veste.
Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har manden udvist "mistænkelig adfærd", men de vil endnu ikke uddybe, hvad han er anholdt for.