Fortsæt til indhold

To dræbt i ulykke: Nu melder politiet ud

De pårørende er underrettet.

Krimi
jro

To lastbilchauffører blev dræbt ved en voldsom ulykke fredag eftermiddag.

Ulykkesstedet var afspærret i mere en 10 timer.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Østjyllands Politi modtog fredag klokken 15.03 en anmeldelse om en alvorlig færdselsulykke mellem to lastbiler på Genvejen i Viby ved Aarhus.

»Det, jeg kan sige, er, at to lastbiler er kørt sammen, og at der har været brand i begge førerhuse,« sagde Lars Bisgaard, vagtchef hos Østjyllands Politi, fredag til Lokalavisen.

Video: Presse-fotos.dk.

De to chauffører af lastbilerne var begge teknisk fastklemte, og havde pådraget sig alvorlige skader ved Beredskabernes ankomst til stedet.

De to chauffører - begge 63 år og fra Østjylland - afgik ved døden, som følge af deres skader.

Ulykkestedet var afspærret indtil klokken 01.20 i nat.

De tekniske undersøgelser på stedet - blandt andet foretaget af en bilinspektør - skal nu klarlægge hændelsesforløbet og årsagen til ulykken.

»Østjyllands Politi har på nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen,« står der i døgnrapporten.

De pårørende er underrettet.

En betjent på arbejde ved Genvejen. Foto: presse-fotos.dk