Fortsæt til indhold

Her er hendes hjerteskærende besked til andre unge

Krimi
Af Jacob Nielsen

15-årige Adam fra Haslev afgik natten til torsdag ved døden efter 13 dages kamp. For 13 dage siden indtog han sammen med en kammerat stoffet MDMA - også kendt som ecstasy - og en enkelt pille skulle blive hans skæbne.

LÆS OGSÅ: 15-årig dreng død efter 13 dages kamp: Valget efter skoletid blev skæbnesvanger

På Facebook advarer den 15-årige drengs faster, Malene Steffensen, nu andre unge om at tage stoffer i et hjerteskærende opslag, som på lidt over et døgn er blevet delt af over 36.000 personer. Hun skriver:

Kære unge mennesker!

Det er med grædende hjerte,at jeg sender denne besked ud til jer.

I nat mistede vi vores kære nevø, min storebrors elskede dreng ?

Han tabte kampen - en umenneskelig kamp igennem 13 dage, hvor alt gik galt i hans krop efter han havde indtaget ecstacy.

Han troede, at han skulle have en sjov oplevelse - det som I alle tror man får, når man indtager stoffet.

MIT RÅB TIL JER!!!

Hold jeg langt væk fra det.... I aner ikke, hvad det indeholder.

Hvis I en dag står derude og måske ikke tør sige fra overfor kammeraterne - så kig på jeres hænder....

I den ene hånd er stofferne, i den anden er JERES LIV....

Hvis du vælger stofferne kommer du måske IKKE tilbage til livet - hvad vælger du!!!!!

PAS GODT PÅ JER SELV!!!

LÆS OGSÅ: 18-årige Laura døde af ecstacy-piller i weekenden: Nu står forældrene frem