Fortsæt til indhold

Pløjede cyklist ned - og forsvandt i champagnefarvet Saab

Krimi
Af Daniel Sennek

Fredag aften blev en 77-årig mandlig cyklist hastes på skadestuen med adskillige frakturer. Det skete efter han blev kørt ned af en yngre kvinde på Kongevejen i krydset ved Hjortsholmsvej i Virum.

Det skriver Sjællandske.

Den 77-årige mand blev kørt ned af en champagnefarvet Saab 9, der kørte med cirka 80 kilometer i timen. Bilen blev ført af en ung kvinde på cirka 20 år, der stoppede kortvarigt, men efterfølgende havde meget travlt med at komme fra stedet. Hun kørte i nordlig retning.

Bilen påkørte den 77-årige mand, netop som denne krydsede Kongevejen, oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

Den mandlige cyklist blev efter ulykken kørt til Herlev Hospital, hvor han blev tilset for flere skader, heriblandt en række brud på hænder og i ansigtet. Cyklen blev totalskadet af den voldsomme ulykke.