Fortsæt til indhold

Her er Peter Madsens dom

Krimi
Af Jacob Nielsen

Peter Madsen er ved Københavns Byret netop blevet kendt skyldig i drab på den svenske journalist Kim Wall, andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter, usømmelig omgang med lig og overtrædelse af reglerne om sikkerhed til søs. Han straffes med fængsel på livstid af en enig domsmandsret.

Ved fastsættelsen af straffen har retten lagt vægt, at der er tale om et kynisk og planlagt seksuelt overgreb og drab af særdeles brutal karakter på en tilfældig kvinde, der i forbindelse med sit journalistiske arbejde havde taget imod et tilbud om en sejltur i Peter Madsens ubåd.

Hvad angår økonomisk erstatning til Kim Walls forældre, Joachim og Ingrid Wall, har retsformanden fundet, at der ikke er grundlag for at yde godtgørelse til forældrene. Der er lagt vægt på Kim Walls alder og på, at hun reelt var fraflyttet hjemmet for flere år siden.

Peter Madsen og forsvarer Betina Hald Engmark valgte at anke sagen til Landsretten efter en kort betænkningstid.