'Grænsehegn skal standse andet end vildsvin'
Når et halvandet meter højt hegn skal brede sig over 70 kilometer mellem Danmark og Tyskland, skal det skærme Danmark mod mere end afrikansk svinepest fra vildsvin. Står det til Dansk Folkeparti, vil hegnet også bremse illegal indvandring til Danmark. Det skriver jv.dk.
"Hvis vi kan bruge det hegn til andre ting - såsom at stoppe folk, der krydser den grønne grænse på to ben, så er det jo fint. Uanset hvordan man laver hegnet, kan det kun blive en styrkelse af grænsekontrollen, og det er glædeligt," siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).
Regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde torsdag, at de er blevet enige om at etablere et hegn ved den dansk/tyske grænse for at holde afrikansk svinepest ude af Danmark og beskytte dansk svineeksport .