40-årig mand voldtog 12-årig steddatter 20 gange
Nu er han idømt fængselsstraf og udvisning.
jro
40-årig mand er idømt fængsel for voldtægt af sin steddatter.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Polit i en pressemeddelelse.
Her står der, at den 40-årige, er dømt for i en periode på omkring et halvt år at have voldtaget sin steddatter minimum 20 gange.
Pigen var 12 år, da overgrebene begyndte.
Tog billeder
Manden er også fundet skyldig i uberettiget fotografering, blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børnepornografisk materiale ved at have taget ni billeder af steddatteren, mens hun sov.
Billeder, som manden opbevarede på sin mobiltelefon.
Retten i Holstebro idømte manden fire år og seks måneders fængsel.
Endelig blev den 40-årige mand dømt til udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig.