Fortsæt til indhold

"Hjælpsomt" par stjal dankort

En 78-årig mand blev onsdag snydt af et udenlandsk par, der stjal mandens dankort

Krimi
Arkiv

En 78-årig mand anmeldte onsdag, at han netop havde været udsat for et tricktyveri på parkeringspladsen til Kvickly på Øster Allé i Ebeltoft. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Manden forklarede, at et par havde henvendt sig til ham mellem klokken 12.30 og 12.42 og spurgt, om han havde tabt en 200-kroneseddel. Det afviste den 78-årige, men tjekkede alligevel sin pung efter for at være sikker. Efterfølgende opdagede han, at hans dankort var væk.

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner på 114

jwh