Fortsæt til indhold

Voldsomt færdselsuheld ved Auning

To varebiler bragede sammen, så vejen måtte spærres en overgang

Krimi
Jeppe Rafn

Torsdag morgen klokken 06.18 skete der et færdselsuheld med stor materiel skade på Auningvej syd for Auning.

Uheldet skete i krydset ved Stovbakken og Kåløvej, hvor to varebiler stødte sammen.

ØXENHOLT FOTO

Den ene varebil kørte med noget på ladet, som blev smadret og faldt af på vejen, som en overgang var lukket på grund af uheldet og oprydning. Vejen var farbar igen klokken 07.20, oplyser politiet.

LÆS OGSÅ: Voldsom brand i lade på Djursland

Østjyllands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse de nærmere omstændigheder ved færdselsuheldet. Ifølge Lokalavisens oplysninger er det et vigepligtsuheld, hvor den ene af bilster har kørt frem for ubetinget vigepligt i krydset.

To personer skulle være kørt med ambulance på sygehuset, men de skulle ikke være kommet alvorligt til skade, lyder det fra politiet.

ØXENHOLT FOTO
ØXENHOLT FOTO