Kæmpeslagsmål
Arkiv
Nordsjællands Politi oplyser, at der lørdag klokken 02.03 blev slået alarm om et større slagsmål på en beværtning i Slotsgade i Hillerød.
Patruljer blev sendt til stedet, hvor der var sket overfald af nogle dørmænd. Voldsmændene var en 48-årig mand og hans 17-årige søn, begge fra Hillerød. Sønnen havde bl.a. slået en flaske i hovedet på en dørmand, oplyser politiet.
Far og søn blev anholdt og taget med på stationen, hvor den 17-årige senere blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.