Fortsæt til indhold

Nu er han smidt ud af landet

Krimi
Af Daniel Sennek

Mandag blev en 33-årig pakistansk mand dømt for blufærdighedskrænkelse af fire piger ved at blotte sig for dem - deriblandt en 12-årig pige fra Ganløse. Det gav 30 dages betinget fængsel - samt en udvisning af Danmark med indrejseforbud i fire år.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Den 12-årige pige skal desuden have 8000 kroner i erstatning. Den 12-årige pige blev krænket den 17. juli 2017, da manden gebrokkent spurgte pigen om vej. Hun blev inviteret ind i den varevogn, som manden var kørende i. Hun lod heldigvis døren stå åbent, for da de begyndte at kigge på et kort, åbnede manden sine bukser og tog sin penis frem, så den 12-årige pige skyndte sig væk.

Manden blev dømt for tre andre forhold: Den 8. juni gik det ud over en 19-årig pige på Ryttergårdsvej i Farum, den 11. juni en 17-årig pige på Mads Holm Vej i Helsingør og den 22. juni gik det ud over en 18-årig pige på Mosehøjvej i Charlottenlund.

"Han nægtede sig jo skyldig og mente, at han ikke havde noget med det at gøre, og da han fik læst dommen op, så ankede han på stedet til Landsretten, "fortæller anklageren ifølge Frederiksborg Amts Avis.