Fortsæt til indhold

Bil blev påkørt både bagfra og forfra

Uheld ved Malling med tre biler

Krimi
Jeppe Rafn

En bil blev fredag eftermiddag klokken 15.55 påkørt bagfra på Oddervej ved Malling.

Bilen, der havde en 51-årig mand bag rattet, holdt stille i nordlig retning i krydset Oddervej/Nymarksvej for at svinge til venstre. Her blev den ramt af en bagvedkørende bil på Oddervej, der havde overset bilen med den 51-årige mand, som snurrede rundt og blev skubbet over i den modsatte vejbane.

Her blev han påkørt af en anden bil med en 76-årig mandlig bilist, som kørte ad Oddervej i sydlig retning. Det skriver Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.

Føreren af bilen, der var skyld i uheldet, var en kvinde på 39 år.

Heldigvis kom ingen personer til skade ved uheldet. Det oplyser Østjyllands Politis vagtchef Martin G. Christensen til Lokalavisen.