Fortsæt til indhold

Druknet mand i Aarhus Havn er blevet identificeret

Der er formentlig tale om en drukneulykke

Krimi
Jeppe Rafn

Det var en 67-årig mand fra Aarhus V, der lørdag formiddag blev fundet død i vandet bag Navitas-bygningen på havnen i Aarhus.

Politiet modtog en anmeldelse klokken 10.01 om, at der lå en person i vandet. Han var livløs og blev erklæret død på stedet, efter han var blevet bjærget op på land.

LÆS OGSÅ: Mand fundet død i Aarhus Havn

Politiet var tidligere på dagen ikke helt sikker på, hvem den druknede var, men han er senere blevet identificeret af pårørende. Det oplyser Østjyllands Politis vagtchef Bo Christensen til Lokalavisen.

Politiet ved ikke, hvor længe den 67-årige mand har ligget i vandet, eller hvad der er sket, men der er formentlig tale om en drukneulykke.

"Det er vores vurdering, at der ikke er sket noget kriminelt," siger vagtchefen.