Fortsæt til indhold

Stor eftersøgning af 36-årige Casper

Krimi
Arkiv

Seneste:36-årige Casper Mandrup Sommer er desværre fundet død, oplyser politiet. Der er sandsynligvis tale om selvmord.

Sydøstjyllands Politi efterlyser den 36-årige Casper Mandrup Sommer, der er gået fra bopælen på Barsøvænget i Drejens øst for Kolding.

Casper Mandrup Sommer er sidst set på bopælen i går, søndag den 25. februar kl. ca. 22.30, men derefter har familien ikke kunnet få kontakt til ham. Omstændighederne gør, at man frygter, der kan være sket en ulykke.

Casper Mandrup Sommer beskrives sådan: Mand, 36 år gammel, 175 cm høj, alm. af bygning, kort mørkebrunt hår, formentlig iført sort dynejakke, jeans og et par orangefarvede Ecco sko.

Sydøstjyllands Politi opfordrer til, at borgerne kigger med skærpet opmærksomhed efter savnede i sit nærmiljø - gerne i udhuse, garager og lignende. Har man kendskab til, hvor Casper Mandrup Sommer befinder sig, så kontakt venligst Sydøstjyllands politi på tlf. 114.