Fortsæt til indhold

Ring til os!

Krimi
Af Daniel Sennek

En mystisk mand, der udgiver sig for at være en politibetjent. Det advarer Syd- og Sønderjyllands Politi netop nu imod. Manden henvendte sig i en forretning på Storegade i Esbjerg, hvor han bad om billederne fra overvågningskameraerne. Personalet i forretningen har oplyst, at manden udgav sig for at være betjent, og at han fremviste noget, der kunne ligne et politiskilt.

Det skriver TV SYD.

"Men vi har ikke haft nogle betjent i den forretning, og manden er ikke fra politiet," siger vagtchef Bjørn Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Medarbejderne bad manden komme senere, da chefen ikke var der. Manden dukkede aldrig op.

Vagtchef Bjørn Pedersen advarer mod manden og opfordrer butiksmedarbejdere til, at de forholder sig kritisk, når nogle siger, de er fra politiet.

"Bed om at se legitimation, og ring gerne til os og spørg, om vi har sendt nogle betjente til netop deres adresse," siger vagtchefen til TV SYD.