Ødelagde trøjer han prøvede at stjæle
Ty ødelagde trøjer, da han hev alarmen af dem
Arkiv
En 30-årig mand blev mandag klokken 14.30 taget på fersk gerning i at stjæle tøj fra stormagasinet Magasin på Immervad i Aarhus.
Manden gik ind i et prøverum med og forsøgte at få alarmen af to trøjer. Den ene trøje blev så ødelagt ved forsøget, at han efterlod den i rummet, mens han tog en anden trøje ind under sit eget tøj og gik ud af butikken.
LÆS OGSÅ: Snevejr gav mange glatføreuheld i Østjylland
En vagt havde dog luret mandens trick, og han fik tilbageholdt tyven, indtil politiet kom frem.
Han fik en sigtelse for tyveri og et erstatningskrav fra butikken på begge trøjer, da han også havde ødelagt den anden trøje ved at rive alarmen ud.
Det oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.
jr