Fortsæt til indhold

Faldt 8-9 meter ned fra altan

Flere personer var til stede i lejligheden, da en 22-årig mand styrtede ned fra 2. sal

Krimi
Af Daniel Sennek

En 22-årig mand er blevet alvorligt kvæstet, efter han tirsdag aften styrtede otte-ni meter ned fra en lejlighedsaltan på 2. sal i Esbjerg. Det skete, mens flere andre personer var til stede i lejligheden.

Det skriver Ritzau ifølge BT.

"Det var formentlig i forbindelse med noget drikkelag, men ellers kender vi ikke de nærmere omstændigheder," siger vagtchef Erik Lindholdt til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Kvinde sprang i døden fra færge i iskoldt vand: Mand blev revet med i faldet

Den voldsommet ulykke skete på Th Dahls Vej i Esbjerg, hvorefter den 22-årige mand blev hastet til hospitalet i Odense.

Politiet oplyser, at man ikke mener, at der er sket en kriminel handling. Mandens pårørende er underrettet.