Fortsæt til indhold

Nu er han frifundet

Krimi
Arkiv

Den 15-årige dreng, der nytårsnat skød romerlys af mod betjente, og dermed personer i offentlig tjeneste, slipper for straf.

Det skriver Sjællandske.

Der var angiveligt ikke grundlag for at dømme drengen efter straffelovens §119, der går på vold og trusler om vold "mod nogen, det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste", vurderede Retten i Næstved - og derfor blev han altså frifundet.

Drengen var tiltalt for at have afskudt et romerlys på cirka fem meters afstand mod en patruljevogn. I patruljevognen sad to betjente.

Episoden fandt sted den 1. januar på Byskov Allé i Slagelse lige efter midnat.