Fortsæt til indhold

Fem indbrud i Aarhus - 25-årig mand anholdt

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi har det seneste døgn modtaget fem anmeldelser om indbrud i privat beboelse i Aarhus.

Som oftest er adresse og tidsrum blot nævnt i politiets døgnrapport, men i et af tilfældene blev en gerningsmand rent faktisk snuppet på fersk gerning.

Det skete i Brabrand på vejen Byleddet. Klokken 17.25 blev der begået indbrud i en villa af en gerningsmand iført camouflagefarvet jakke.

LÆS OGSÅ: Lussinger og flyvende flasker: To voldstilfælde det seneste døgn

Efterfølgende blev en 25-årig mand anholdt. Han erkendte indbruddet og blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Yderligere anmeldelser om indbrud:

  • Svalevej i Aarhus V – sket mellem 15/2 kl. 15.00 og 16/2 kl. 14.00
  • Falkevej i Århus V – sket 16/2 kl. 21.31. Signalement af to gerningsmænd: A: Mand, iført hvide sko, sort hættetrøje, blå jakke med skindkant. B: Kvinde iført sko med hvide såler, bar en taske.
  • Godthåbsgade i Århus C – sket mellem 16/2 kl. 21.00 og 16/2 kl. 23.45
  • Myrholmsvej i Viby – sket kl. 02.44. Tre gerningsmænd flygtede fra stedet. Intet om signalementer.

Nattelivet:

En 26-årig mand fra Aarhus blev natten til lørdag anholdt uden for Zwei Grosse Bier Bar i Horsens, efter han råbte og skreg. Han blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen og blev kørt til afrusning i detentionen i Vejle.

Færdselsuheld:

Det skete på E45 ved Aarhus N klokken 23.50. Her mistede en 49-årig mand af ukendte årsager herredømmet over sin bil og påkørte et autoværn.

dp